Procesportfolio
1. Typografiopgave
2. Foto opgave
3. Reflektion opgave
Den første typografi, jeg har valgt, er fra et skilt ved en genbrugsbutik. Den originale skrifttype på skiltet fremstår for mig som meget neutral, hvilket gør udtrykket fladt og uden karakter. Det giver derfor et tungt og kompakt udseende. Jeg har valgt en ny typografi til overskrifterne, som har en blødere geometri og mere luft mellem bogstaverne. Det gør udtrykket friskere og skaber et mere moderne look. Jeg har tilføjet en anden typografi til butikkens navn, som står i kontrast til den første tekst, da den har en håndskrift-inspireret stil. Det giver et personligt og kreativt præg og fungerer godt som kontrasttypografi. Samlet set synes jeg, at de nye typografier understøtter følelsen af, at butikken både er organiseret og kreativ, ligesom en genbrugsbutik er.
Det næste eksempel på fornyet typografi er et skilt til en restaurant. På det oprindelige skilt er bogstaverne meget tynde og har store forskelle i stregtykkelse, hvilket gør teksten svær at læse på afstand, især i mørke. Den store bogstavhøjde og de smalle mellemrum gør ordet ubalanceret. Den nye typografi har klarere bogstavsformer og ensartet stregtykkelse, hvilket gør navnet lettere at læse både på afstand og i forskellige lys. Den nye typografi har et mere moderne og minimalistisk præg, som understøtter en oplevelse af hyggelig atmosfære og kvalitet. Perfekt til en restaurant med charme og historie som Thummelumsen. Samtidig giver det et mere balanceret visuelt udtryk, hvor skiltet ikke bare virker ”påklisteret”, men mere som en integreret del af facaden.
Det sidste eksempel er et skilt for Langelands Museum.
Den originale typografi minder mig om noget, der kunne bruges på et vejskilt. Her er der lagt mere vægt på funktionalitet end på kultur og historie, hvilket ikke understøtter museets brand. Bogstaverne er brede og kompakte, hvilket giver et tungt og lidt klodset udtryk. Den nye typografi har derimod et klassisk og tidløst præg. Den signalerer kultur, kvalitet og autenticitet, hvilket passer godt til museets identitet. Selvom den nye skrifttype er dekorativ, er den stadig meget læsbar på afstand, fordi bogstaverne har klare former og god luft imellem sig.
I opgaven har jeg valgt at arbejde med portrætbilleder, som er taget med min iPhone og redigeret i Adobe Photoshop.
Til redigeringen har jeg brugt Camera RAW-filteret. Mit fokus har været at centrere motivet omkring personen, så de lange linjer i billedet naturligt leder øjet ind mod hovedmotivet. Baggrunden er blevet maskeret og gjort en smule sløret samt mindre farvemættet for at reducere den støj der er i baggrunden på billederne og fastholde opmærksomheden på personen. Derefter har jeg maskeret selve motivet og justeret lys og kontrast for at fremhæve personen og skabe mere dybde i billedet. Jeg har også finjusteret skygger og balancen mellem hvide og sorte områder for at få et bedre udtryk.
Jeg har valgt at besøge min gamle folkeskole for at se udstillingen FUPØ.
Udstillingen er et kunstprojekt, der blev lavet lige før Ørstedskolen åbnede i 2010. Jeg var selv med og lavede et af stykkerne, så det var sjovt at komme tilbage og se det igen efter så mange år. Dengang fik vi elever, der skulle flytte med til den nye skole, til opgave at dekorere et lille stykke, som blev en del af et stort fælles værk, der skulle hænges op på skolen.
Som multimediedesignstuderende var det spændende at se, hvordan udstillingen formidler kreativitet og identitet i et fysisk rum. Jeg håbede at finde inspiration til, hvordan man kan arbejde med storytelling og visuel kommunikation, ikke kun digitalt, men også i omgivelser, hvor design bliver en del af rummet. Jeg kunne nu se, hvordan projektet er et visuelt symbol på fællesskab, kreativitet og samarbejde, og at det har en særlig betydning, fordi det er skabt af eleverne selv.
Jeg blev inspireret af, hvordan udstillingen fungerer som en helhed. Det mindede mig om, hvor vigtigt det er at skabe sammenhæng mellem forskellige visuelle udtryk, når man arbejder med design, uanset om det er digitalt eller fysisk. Jeg blev overrasket over, hvor meget udstillingen stadig kan inspirere. Den viste mig også, hvordan man kan arbejde med visuel kommunikation i et læringsmiljø og samtidig skabe noget, der føles personligt og levende.