Procesportfolio
Vi blev introduceret til dagens workshop og inddelt i grupper, hvor vi skulle løse forskellige opgaver. I starten gav det slet ikke mening for mig, hvordan vi skulle kunne kode ved kun at bruge papir og kuglepen. Efter den første opgave begyndte det dog hurtigt at give mening.
Workshoppen var bygget op omkring et scenarie, hvor vi arbejdede på en fabrik og skulle flytte nogle kasser fra A til B. Jo længere vi kom i niveauerne, desto flere kommandoer blev der tilføjet, hvilket gjorde opgaverne mere udfordrende. Jeg arbejdede sammen med Ela og Lærke, og den første opgave løste vi forholdsvis nemt. Senere blev opgaverne sværere, men vi opdagede hurtigt, at vi ofte gjorde det mere kompliceret for os selv ved at overanalysere. Som regel lå løsningen i en helt logisk og simpel tilgang.
Workshoppen gav mig en ny og anderledes forståelse af, hvad kodning egentlig handler om. Inden workshoppen forbandt jeg kodning mest med noget teknisk og digitalt, men gennem opgaverne i workshoppen, blev det mere tydeligt, at kodning også omhandler logisk tænkning, struktur og problemløsning.
I starten var jeg skeptisk over, hvordan man kunne arbejde med kodning uden digitale hjælpemidler, men allerede efter de første opgaver begyndte det at give mening. Det var lærerigt at opleve, hvordan simple kommandoer kunne opbygges til mere komplekse løsninger, og hvordan små ændringer kunne have stor betydning for resultatet.
Samarbejdet i gruppen fungerede som altid godt, og det viste mig, hvor vigtigt det er at tale opgaverne igennem og hjælpe hinanden.
Samlet set har workshoppen styrket min forståelse for logisk tænkning og givet mig indblik i, hvordan kodning kan forklares og arbejdes med på en mere tilgængelig måde. Det er en helt klart noget, jeg kan tage med videre i fremtidige projekter og opgaver.