Workshop

Content Creation

En workshop med fokus på at forstå og skabe indhold til sociale medier, hvor vi arbejdede med både TikTok og Instagram i praksis.

Vi blev introduceret til dagens workshop og inddelt i grupper, hvor vi skulle løse forskellige opgaver. I starten gav det slet ikke mening for mig, hvordan vi skulle kunne kode ved kun at bruge papir og kuglepen. Efter den første opgave begyndte det dog hurtigt at give mening.

Workshoppen var bygget op omkring et scenarie, hvor vi arbejdede på en fabrik og skulle flytte nogle kasser fra A til B. Jo længere vi kom i niveauerne, desto flere kommandoer blev der tilføjet, hvilket gjorde opgaverne mere udfordrende. Jeg arbejdede sammen med Ela og Lærke, og den første opgave løste vi forholdsvis nemt. Senere blev opgaverne sværere, men vi opdagede hurtigt, at vi ofte gjorde det mere kompliceret for os selv ved at overanalysere. Som regel lå løsningen i en helt logisk og simpel tilgang.

Vi snakkede om, hvorfor man vælger TikTok, og om man bruger det i stedet for streaming. Men der var ret stor enighed om, at det mere er et supplement og ikke en erstatning.

Efter det fik vi et kort oplæg om TikTok. Der var ikke så meget i det, der overraskede. Derefter fik vi til opgave at lave en TikTok for et selvvalgt brand.

Lærke, Ela og jeg valgte at lave noget for UCL. Vi fokuserede på humor, et godt hook og noget lidt mere personligt indhold. Vi valgte at lave en slags rundtur, hvor man kunne se skolen, med fokus på at vise den frem til kommende eller potentielle elever.

Efterfølgende fik vi et kort oplæg om Instagram, og derefter en lignende opgave, bare til den platform. Her valgte vi igen at vise skolen frem, men på en lidt anden måde. Vi gik mere efter et æstetisk og simpelt udtryk, så det passede bedre ind i et Instagram format.

Til sidst skulle vi præsentere for en anden gruppe og en underviser, hvor vi fortalte om vores idéer og viste, hvad vi havde nået.

Refleksion

Personligt følte jeg ikke, at jeg fik særlig meget ud af oplæggene. Jeg syntes det kunne have været bedre, at vi havde haft mere tid til faktisk at producere noget mere gennemtænkt indhold, og så få sparring fra en underviser undervejs omkring vores idéer og hvordan de fungerede.

Det hele føltes lidt hurtigt sat sammen og en smule kaotisk, og det virkede også som om, at der generelt ikke var særlig mange, der nåede at filme noget.

Det var sjovt at vi fik lov til at være kreative og arbejde frit med opgaven. Det jeg især tager med fra workshoppen er, at TikTok er mere rodet og autentisk i sit udtryk, mens Instagram er mere opstillet og poleret. Det var dog ikke helt nyt for mig, men det blev ligesom bekræftet endnu en gang.